ISO/IEC 15416: Kvalitet kontrol af 1D-stregkoder

Hvad er ISO/IEC 15416?

ISO/IEC 15416:2025 beskriver en metode til vurdering af udskriftskvaliteten af lineære stregkoder. Til dette formål måles og vurderes definerede egenskaber ved koden. Ud fra de enkelte måleresultater kan der udledes en samlet vurdering af symbolkvaliteten.

Den standardiserede testmetode hjælper med at opdage kvalitetsafvigelser og identificere mulige årsager til utilfredsstillende resultater.

Standarden anvendes overalt, hvor kvaliteten af lineære stregkoder skal vurderes objektivt og reproducerbart – for eksempel inden for produktion, logistik, handel og Kvalitetssikring.

Hvilke stregkoder omfatter ISO/IEC 15416?

ISO/IEC 15416-standarden gælder for alle 1D-koder. Herunder hører eksempelvis udbredte 1D-stregkoder som:

• Code 128
• GS1-128
• EAN-13
• EAN-8
• UPC
• Kode 39
• Interleaved 2 of 5

For todimensionelle koder som Data Matrix-kode eller QR-kode gælder andre kontrolprocedurer. Udskriftskvaliteten af trykte 2D-matrixkoder vurderes for eksempel i henhold til ISO/IEC 15415.

Hvordan vurderes stregkodekvaliteten i henhold til ISO/IEC 15416?

Ved kontrollen i henhold til ISO/IEC 15416 registreres og vurderes de relevante kvalitetsparametre for en 1D-stregkode ved hjælp af måleteknik. Ud fra de enkelte måleresultater udledes derefter en samlet vurdering af symbolkvaliteten.

Dette opstår et objektivt og reproducerbart billede af en stregkodes kvalitet. Brugere kan dermed ikke blot se, om et fastsat kvalitetsmål er nået, men også analysere, hvilke egenskaber der begrænser kodens kvalitet.

Fremgangsmåde og vurderingskriterier

ISO/IEC 15416 fastlægger en defineret fremgangsmåde til kontrol af udskriftskvaliteten af lineære stregkoder. Til dette formål kontrolleres stregkoden på ti forskellige steder. Scanningslinjerne fordeles så jævnt som muligt over stregkodens højde.

Hver af disse ti målinger genererer et såkaldt scanningsrefleksionsprofil. Dette vurderes på baggrund af de kvalitetsparametre, der er fastlagt i standarden. Det laveste parameterniveau bestemmer i hvert tilfælde vurderingen af det enkelte scanningsrefleksionsprofil.

For hvert scanningsrefleksionsprofil fastsættes der dermed en kvalitetsgrad. Vurderingen spænder fra 4,0 for den bedste kvalitet til 0,0 for den dårligste kvalitet. Af historiske årsager kan disse numeriske kvalitetsgrader desuden tildeles bogstavklasser fra A til F.

Der beregnes derefter et gennemsnit ud fra resultaterne af de ti scanningsrefleksionsprofiler. Dette danner grundlaget for den samlede symbolkvalitet i henhold til ISO/IEC 15416 og dermed for den sammenfattende vurdering af stregkodekvaliteten.

Flere målinger og kvalitetsniveauer

En stregkodes udskriftskvalitet vurderes numerisk i henhold til ISO/IEC 15416. Ved den samlede vurdering, der fastlægges ud fra flere målinger, kan kvalitetsgraden angives i trin på 1/10:

Den krævede mindstekvalitet afhænger dog af den pågældende anvendelse og de gældende specifikationer. En god vurdering i henhold til ISO/IEC 15416 betyder derfor ikke automatisk, at alle krav til en konkret anvendelse er opfyldt. Derudover kan branche-, bruger- eller symbologi-specifikationer fastsætte bestemte minimumskvaliteter eller yderligere krav til Stregkoden.

Hvilke kvalitetsparametre vurderes ved 1D-stregkoder?

Ved en standardkonform stregkodekontrol undersøges forskellige egenskaber ved scanningsrefleksionsprofilen. De giver oplysninger om, hvorvidt stregkoden kan registreres og afkodes pålideligt, og hvilke egenskaber der eventuelt begrænser dens kvalitet.

• Afkodning

Ved afkodningen udføres en kontrol, om stregkoden kan afkodes i henhold til den normativt fastlagte referenceafkodningsalgoritme i overensstemmelse med dens symbologi. Dermed fastslås det først og fremmest, om der ud fra det målte scanningsrefleksionsprofil kan identificeres et gyldigt stregkodesymbol.

• Minimal kantkontrast

Den minimale kantkontrast tager højde for reflektionsforskellen ved overgangene mellem en mørk streg og det tilstødende lyse mellemrum. Tilstrækkeligt markante overgange er en vigtig forudsætning for, at de enkelte streg- og mellemrumselementer kan genkendes pålideligt.

• Minimumsrefleksion

Minimumsrefleksionen beskriver den laveste målte reflektionsværdi inden for scanningsprofilen. Den er især relevant for vurderingen af de mørke streger og bidrager til at fastslå, om disse gengives tilstrækkeligt mørkt.

• Symbolkontrast

Symbolkontrasten beskriver forskellen mellem de lyseste og mørkeste reflektionsværdier inden for stregkoden – inklusive hvilezonen. En tilstrækkelig kontrast mellem streger og mellemrum er afgørende for pålidelig genkendelse af et læsesystem.

• Modulation

Modulationen sætter de lokale kontrastforhold ved de enkelte kanter i forhold til den samlede symbolkontrast. Dermed bliver det synligt, om enkelte overgange mellem streger og mellemrum er markant svagere end den samlede tilgængelige kontrast.

• Defekter

Defekter er lokale uregelmæssigheder i stregkodens reflektionsforløb. Hertil hører for eksempel uønskede lyse pletter inden for mørke streg eller mørke pletter inden for lyse mellemrum. Styrken af disse lokale reflektionsafvigelser vurderes i forhold til symbolkontrasten. Større defekter kan forringe den pålidelige aflæsning af stregkoden.

• Afkodbarhed

Afkodbarheden beskriver, hvor godt de målte dimensioner af stregene og mellemrummene stemmer overens med de ideelle dimensioner, der er fastsat for den pågældende symboltype. Dermed kan man vurdere, hvor store de resterende tolerancer er i forhold til de grænseværdier, der er relevante for afkodningen.

• Hvilezoner

De frie områder foran og bag stregkoden kaldes hvilezoner. De afgrænser stregkodesymbolet fra tilstødende trykelementer og er vigtige for en pålidelig genkendelse.

Ved kontrollen undersøges det, om de nødvendige hvilezoner er til stede, og om de opfylder de dimensioner, der er foreskrevet for den pågældende symbologi eller anvendelse.

Hvad begrænser den samlede kvalitet?

De enkelte parametre sammenfattes ikke blot til et gennemsnit. For hvert scanningsrefleksionsprofil er den relevanteste parameter med den dårligste vurdering afgørende. En stregkode med meget god symbolkontrast kan derfor f.eks. alligevel få en lavere scanningrefleksionsprofilgrad, hvis defekter, modulering eller afkodbarhed vurderes dårligere.

Først derefter samles resultaterne af de scanningsrefleksionsprofiler, der er fordelt over stregkodens højde, til en samlet vurdering af symbolet. Dermed viser kontrollen ikke kun den opnåede samlede kvalitet, men også hvilken parameter der begrænser stregkodens kvalitet.

Hvorfor er kontrollen i henhold til ISO/IEC 15416 vigtig?

En stregkode kan læses af en enkelt scanner og alligevel mangle kvalitetsreserver. En vellykket aflæsning alene giver derfor ikke et objektivt billede af en stregkodes kvalitet.

Netop her ligger forskellen mellem simpel aflæsning og en normbaseret kontrol af en kode.

En kontrol i henhold til ISO/IEC 15416 muliggør en standardiseret vurdering af stregkodequaliteten under definerede målebetingelser. Dermed kan virksomheder tidligt opdage kvalitetsafvigelser, optimere trykprocesser og understøtte pålidelig registrering af stregkoder i produktions- og logistikprocesser.

Dette er især relevant ved:

• Kontrol ved varemodtagelse og varelevering
• Kontrol af udskrivningsprocesser
• Emballerings- og mærkningsprocesser
• Produktions- og samlebånd
• Kvalitetssikring
• Handel og logistik
• Sporbarhedsapplikationer

Aflæsning eller bekræftelse af stregkoder: Hvad er forskellen?

En stregkodescanner besvarer først og fremmest spørgsmålet:

• Kan denne scanner læse stregkoden?
  Et standardkonformt stregkodeverifikationsapparat besvarer derimod det mere dybtgående spørgsmål:
• Hvilken objektivt målbar kvalitet har stregkoden under definerede testbetingelser?
  For at opnå en pålidelig kvalitetskontrol er det derfor ikke tilstrækkeligt blot at læse en stregkode med en almindelig scanner.

Kodekontrolsystemer registrerer definerede kvalitetsparametre og dokumenterer resultaterne i overensstemmelse med de gældende standarder og specifikationer. Dermed kan måleresultaterne gentages, sammenlignes og anvendes til optimering af mærkningsprocesser.

ISO/IEC 15416 og ISO/IEC 15415: Hvad er forskellen?

De to standarder vedrører forskellige typer optiske koder:

• ISO/IEC 15416:2025
  Vurdering af kvaliteten af lineære stregkoder eller 1D-koder.
• ISO/IEC 15415:2024
  Vurdering af udskriftskvaliteten af todimensionelle matrixkoder, f.eks. Data Matrix-kode eller QR-kode.

Hvilken teststandard der skal anvendes, afhænger derfor blandt andet af den anvendte kodesymbolik.